Skip navigationen

Referat

Onsdag den 6. maj 2020 kl. 17:00

Mødested:
Udvalg: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget
Medlemmer: Annette Nyvang (T), Morten Dreyer (O), Kim Dupont (V), Lisbeth Dam Larsen (A), Ann Harnek (T), Katrine Tholstrup (C), Helle Barth (V), Martin Wood Pedersen (C), Ole Hansen (A)
Afbud fra:
Bemærkninger: Godkendelse af dagsorden: Godkendt.
  • 1
    Valg af formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget
    Sagsid.: 17/4096

    RESUMÉ:

    Der skal vælges en formand, som følge af politisk aftale.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at der vælges en formand for BFKU.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Lisbeth Dam Larsen (A) indstilles som formand og Helle Barth (V) til næstformand.

    For stemte:

    7 (A+O+T+V)

    Imod stemte:

    Undlod at stemme:

    2 (C)

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Som følge af politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Tværpolitisk Forening og Venstre skal der vælges en ny formand for BFKU.

    Ifølge aftalen indstiller A, O, T og V Lisbeth Dam Larsen (A) som formand.

    Ved konstitueringen i udvalget i 2018, blev der også valgt en næstformand, men dette er ikke et krav.

    Valget ledes af formanden. Den nye formand leder herefter valget af næstformand, hvis en næstformand ønskes.

    LOVE/REGLER:

    Styrelseslovens § 22.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget 6. maj 2020.

  • 2
    Visioner for Dragør Musik- og Kulturskole
    Sagsid.: 20/573

    RESUMÉ:

    Børne-, Fritids-, og Kulturudvalget skal drøfte status og visioner for Dragør Musik- og Kulturskole.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager sagen til efterretning.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i Børne-, Fritids og Kulturudvalget den 6. november 2019 blev der af udvalget fremstillet ønske om, at der næste år deltager ledere af kommunens kulturinstitutioner for at drøfte status og visioner.

    Oversigt over deltagelse af ledere fra kulturinstitutionerne i foråret 2020:

    • 15. januar, Dragør Bibliotekerne
    • 5. februar, Hollænderhallen
    • 1. april, Dragør Musik- og Kulturskole

    Som det fremgår af oversigten deltager leder af Musik- og Kulturskolen, Jacob Honoré, på dette møde til drøftelse af status og visioner der relaterer sig til kommunens strategier og politikker.

    Dragør Ungdomsskole og Klub Dragør hører politisk til Skoleudvalget, og lederne af disse kulturinstitutioner indgår derfor ikke i møderækken af oplæg på BFKU.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

  • 3
    1. budgetopfølgning 2020 på BFKU’s område
    Sagsid.: 18/4983

    RESUMÉ:

    Ved 1. budgetopfølgning er budgettet på BFKU’s område blevet gennemgået og der forventes samlet set et merforbrug på 1,4 mio.kr.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Anbefales over for ØU/KB.

    SAGSFREMSTILLING:

    Ved 1. budgetopfølgning er budgettet på BFKU’s område blevet gennemgået, og der forventes samlet et merforbrug på 1,4 mio.kr.

    Det samlede merforbrug på 1,4 mio.kr. består af et merforbrug på dagtilbudsområdet på 2,6 mio.kr. samt et mindreforbrug på kultur- og fritidområdet på -1,2 mio.kr.

    Der forventes et samlet merforbrug på dagtilbudsområdet på 2,6 mio. kr. hvilket primært skyldes merudgifter til tilskud til privatinstitutioner på 3 mio.kr., samt merudgifter i forbindelse med lukning af institutionen Høgevænget på 0,8 mio. kr. Dagplejen forventer endvidere et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. pga. færre ansatte end budgetteret. Vuggestue – fælles forventer en merindtægt på 0,2 mio. kr. på forældrebetaling. Fælles formål daginstitutioner forventer et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. pga. forventet mindreforbrug på søskenderabat på 0,4 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på kommunal afregning på 0,2 mio. kr.

    På kultur- og fritidsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 1,2 mio.kr. heraf 0,6 mio. kr. på svømmehallens budget, samt en merindtægt på 0,1 mio. kr. for Hollænderhallen. som er indtægter vedrørende 2019, men som først er bogført i 2020. Derudover forventes yderligere mindreforbrug på samlet 0,5 mio.kr. på området.

    Ændringer siden sidste månedsopfølgning

    - Dagtilbudsområdet; merforbruget er reduceret fra 2,8 mio.kr. til 2,6 mio.kr. hvilket kan henføres til flere indtægter (forældrebetaling)

    - Kultur- og Fritidsområdet; det forventede mindreforbrug er øget fra 0,7 mio.kr. til 1,2 mio.kr., da der forventes et samlet mindreforbrug inden for området, der er 0,5 mio.kr. højere.

    En mere detaljeret oversigt budget og forbrug år til dato for de to områder er vedlagt i bilag 1

    Budgetopfølgningen er udarbejdet samtidig med, at administrationen har udarbejdet reduktionsforslag vedr. budget 2020 og efterfølgende år. Dette betyder, at det ikke har været muligt, at udarbejde aktivitetstal i forbindelse med opfølgningen.

    Opfølgningen er også udarbejdet under, mens vi er i Corona-beredskab. Som følge heraf er usikkerheden i vurdering af de forventede udgifter og indtægter for året markant større end normalt, og de økonomiske merudgifter pga. af Coronasituationen, som fx øgede udgifter til medarbejdere på dagtilbudsområdet og skoleområdet, øgede udgifter til værnemidler, øgede udgifter til beskæftigelsesområdet og forventet krav om større betaling til Movia, er ikke medregnet i denne opfølgning.

    Som bilag 2 er vedlagt månedsopfølgning efter marts 2020.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Forvaltningen vil på grundlag af beslutning i Kommunalbestyrelsen omkring genvurderingen budget 2020, fremlægge en samlet sag for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i forhold til en revision af budget 2020, således, at de budgetansvarlige i 2. halvår af 2020 har et grundlag for deres aktiviteter. Sagen forventes fremlagt på maj måderne.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

    Økonomiudvalget den 19. maj 2020.

    Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2020.

    Bilag

  • 4
    Orientering om genåbning af dagtilbud
    Sagsid.: 20/1218

    RESUMÉ:

    Administrationen vil give udvalget en mundtlig orientering om genåbningen af dagtilbud og klubber.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Fredag den 17. april 2020 genåbnede Dragørs dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber efter at have været lukket i næsten 5 uger som følge af Corona-situationen.

    Administrationen vil give Børne-, Fritids- og Kulturudvalget en mundtlig orientering om, hvordan dagtilbuddene og klubberne har grebet genåbningen an, og komme med eksempler på, hvordan Sundhedsstyrelsens retningslinjer efterleves i praksis. For eksempel i forhold til håndhygiejne, organisering og indretning, praksis for aflevering og afhentning med mere. Administrationen vil desuden skitsere nogle af de dilemmaer ledere, medarbejdere og forældre kan stå i som følge af den nye hverdag med nye rutiner og ændrede rammer for mødet med børnene. 

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

  • 5
    Genåbning af idrætsområdet
    Sagsid.: 20/1429

    RESUMÉ:

    Idrætsområdet har været nedlukket siden midten af marts som følge af Coronakrisen. Kommuner over hele landet er nu i gang med gradvist at genåbne idrætsområdet som følge af nye retningslinjer af 20. april, der muliggør dette.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at forvaltningen sammen med Hollænderhallens ledelse indleder dialog med foreninger i Dragør om betingelser for genåbning og brug af idrætsanlæggene fra uge 19.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    På baggrund af forespørgsel fra borgmesteren vedr. planer for genåbning af idrætsområdet, hvilket partiet Venstre bl.a. har forslag om i Københavns kommune m.fl., ønsker forvaltningen nu at starte en gradvis og kontrolleret genåbning af idrætsfasciliteterne i Dragør kommune. Dette er nu gjort muligt under skyldig hensyntagen til myndighedernes retningslinjer.

    Den 20. april 2020 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen retningslinjer for udendørs idræt. Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har på den baggrund tilpasset anbefalingerne til idrætsforeningerne. Fremover lyder budskabet, at udendørsidræt uden kropskontakt godt kan afholdes, når det sker inden for rammerne af de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Dansk Boldspil Union (DBU) holder fortsat turneringer og andre aktiviteter, herunder holdtræning i både store og små grupper, lukket. Men mange foreninger kan godt starte forsvarligt op igen med aktiviteter på kommunens idrætsanlæg under hensyn til sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

    Den kontrollerede og gradvise opstart ønskes udført ved, at der fra mandag den 4. maj i en logisk orden efter størstbrugerprincip tages kontakt til idrætsforeningerne, således at retningslinjerne for godkendelse og brug kan orienteres og planlægges efter af den enkelte forening. Efter 10. maj er Hollænderhallens idrætsområde inde i sommerudlånsperioden, der alligevel skal tilrettelægges separat, hvilket passer fint med den nye tilrettelæggelse af foreningsbrugen i genåbningen.

    Således kan uge 19 bruges på dialog og planlægning. Der skal jf. bilaget fra DGI/DIF differentieres fra idræt til idræt, fra forening til forening. Foreningerne kan i deres planlægning og dialogen med Hollænderhallen, der naturligvis står for tildeling af tider, søge inspiration i DGI-materiale:

    https://www.dgi.dk/foreningsledelse/viden-vaerktoejer/viden-vaerktoejer/saadan-haandterer-du-corona-krisen-i-foreningen/genaabning-af-udendoers-idraetter

    Det er dialogen med foreningerne, der skal muliggøre, at åbningen sker kontrolleret. Fx gælder retningslinjerne indtil videre mht. antallet af forsamlede personer. Det betyder fx, der max må være 9 mennesker på en hel fodboldbane – man skal altså møde op i skiftehold uden overlap. Overholdes retningslinjerne ikke – fx ved t der kommer 2 forældre og skal hente børn og går ind og kigger på, så kan bødehammeren falde med 2500,- til alle 11. Når dette skrives direkte i sagsfremstillingen, så skyldes det, at det netop nok er en af de helt store udfordringer for klubberne og foreningerne, når der åbnes. Så det vil blive indskærpet i dialogen, og ved konstateret overtrædelse, kan klubben/foreningen også risikere at miste sin banetid.

    Forvaltningen har allerede den 24. april udsendt DGIs anbefalinger og retningslinjer til foreningerne i Dragør Kommune, se bilag 3.

    LOVE/REGLER:

    Myndighedernes retningslinjer.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget 6. maj 2020.

    Bilag

  • 6
    Decisionsskrivelse fra Social- og Indenrigsministeriet regnskab 2018
    Sagsid.: 20/1200

    RESUMÉ:

    Udvalget orienteres om decisionsskrivelse for regnskab 2018, som er modtaget fra Social- og Indenrigsministeriet.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1.

    at

    decisionsskrivelsen for regnskab 2018 tages til efterretning.

    2.

    at

    redegørelse for indsatser tages til efterretning.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Ad 1 + 2

    Anbefales over for KB.

    BESLUTNING: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget den 04-05-2020

    Ad 1 + 2

    Anbefales over for KB.

    SAGSFREMSTILLING:

    Dragør Kommune har den 28. februar 2020 modtaget decisionsskrivelse fra Social- og Indenrigsministeriet vedr. revisionsberetning om ydelser og tilskud på Social- og Indenrigsministeriets område for regnskabsåret 2018.

    Social- og Indenrigsministeriet finder det kritisabelt, at kommunen fortsat ikke har fået etableret kvalitetskontrol eller en aftale med Tårnby kommune vedrørende servicelovens § 41 merudgifter til børn, servicelovens § 42 tabt arbejdsfortjeneste samt servicelovens § 100 merudgifter til voksne.

    Børne- Fritids og Kulturudvalget er politisk udvalg vedrørende servicelovens §§ 41 og 42

    Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget er politisk udvalg vedrørende servicelovens § 100.

    På baggrund af ovenstående har ministeriet anmodet kommunen om at indsende en redegørelse for hvordan kvalitetskontrollen kan gennemføres.

    Der har siden 1. januar 2019 været gennemført kvalitetskontrol for servicelovens §§ 41 og 42.

    Der har siden 1. januar 2020 været gennemført kvalitetskontrol for servicelovens § 100.

    Decisionsskrivelse fra Social- og Indenrigsministeriet vedlægges som bilag.

    Redegørelse til Social og Indenrigsministeriet vedlægges som bilag.

    LOVE/REGLER:

    Bekendtgørelse nr. 1591 af 15. december 2017.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget 4. maj 2020.

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget 6. maj 2020.

    Kommunalbestyrelsen 28. maj 2020.

    Bilag

  • 7
    Tilbagemelding på afprøvning af demokratiudvalgets anbefalinger
    Sagsid.: 19/4141

    RESUMÉ:

    Alle fagudvalg skulle i oktober 2019 udvælge projekter til afprøvning af Demokratiudvalgets anbefalinger til lokaldemokrati og borgerinddragelse. Administrationen giver en tilbagemelding på erfaringer med udvikling og afprøvning af metoder til borgerinddragelse for Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets to udvalgte projekter.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget tager sagen til efterretning.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Økonomiudvalget besluttede i august 2019, at alle fagudvalg skulle udvælge et projekt, hvor de gerne ville afprøve eller udvikle de metoder og anbefalinger til borgerinddragelse og lokaldemokrati, som demokratiudvalget har udarbejdet.

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget udvalgte den 9. oktober 2019 følgende to projekter til afprøvning af demokratiudvalgets anbefalinger:

    1) Etablering af forældre-følgegruppe i forbindelse med implementering af Aula på dagtilbudsområdet.

    2) Etablering af sparringsgruppe af unge og forældre til afprøvning og udvikling af metoder til borgerinddragelse og understøttelse af frivilliginitiativer målrettet unge med fysiske og/eller mentale funktionsnedsættelser.

    Nedenfor præsenteres de afprøvede metoder og erfaringer fra de to projekter.

    1. Etablering af forældre-følgegruppe

    Som led i implementeringen af Aula på dagtilbudsområdet, ville administrationen gerne inddrage en bred gruppe af forældre for at få indsigt i deres ønsker og forventninger til den nye digitale platform.

    Med afsæt i demokratiudvalgets anbefalinger om, at det er væsentligt at møde borgerne, hvor de er, og at det er vigtigt med variation i metoderne til at komme i dialog med borgerne, besluttede administrationen i samråd med dagtilbudslederne at afprøve metoden digital borgerinddragelse. Med denne metode var det forventningen at nå en bredere gruppe af forældre, end det er muligt i en traditionel følgegruppe, som typisk består af 6-10 borgerrepræsentanter.

    Administrationen udarbejdede på den baggrund et digitalt spørgeskema til alle forældre på dagtilbudsområdet. Spørgeskemaet bestod af 8 spørgsmål, og omhandlede forældrenes oplevelse af kommunikationen på den nuværende digitale platform BørneIntra og deres ønsker til Aula. – Hvad kunne forældrene fremadrettet ønske sig henholdsvis mere og mindre af i den digitale kommunikation mellem dagtilbud og hjem?

    Spøgeskemaet blev sendt til alle forældre med børn i dagpleje, vuggestue eller børnehave i Dragør Kommune. Forældre med flere børn i dagtilbud blev opfordret til at tage udgangspunkt i deres ældste barn. I alt besvarede 144 forældre spørgeskemaet. Besvarelserne fordeler sig på alle kommunale dagtilbud, hvilket administrationen vurderer giver et repræsentativt datagrundlag. Dog er 85 procent af besvarelserne foretaget af mødre, mens kun 15 procent er gennemført af fædre.

    Forældrenes besvarelser er vedlagt som bilag, og vil fungere som afsæt for den anvendelsesstrategi, der skal udarbejdes for Aula på dagtilbudsområdet.

    Det er administrationens vurdering, at digital borgerinddragelse har været en værdifuld metode til at komme i dialog med en bred gruppe af forældre, og at metoden har været et godt supplement til de eksisterende fora som fx forældrebestyrelser og dialogmøder, hvor dialogen med forældre ofte foregår. Desuden har metoden fungeret som inspiration for kommuner i Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, som også arbejder med implementering af Aula på dagtilbudsområdet, og som også ønsker at inddrage forældrene og deres perspektiver på digital kommunikation.

    1. Etablering af sparringsgruppe med inddragelse af unge og forældre

    Siden Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 9. oktober 2019 udvalgte ovennævnte projekt, besluttede projektgruppen at målrette prøvehandlingen forældre til børn og unge i udsatte positioner.

    Forældre, der tidligere har deltaget i det etablerede netværk for forældre til børn i udsatte positioner, blev inviteret til at deltage i prøvehandlingen.  Formålet var at inddrage og blive klogere på forældrenes oplevelser, ønsker og forventninger til kommunen for på sigt at optimere samarbejdet.

    Projektgruppen tog udgangspunkt i demokratiudvalgets anbefalinger om at møde borgerne, hvor de er, og at det er vigtigt at tage afsæt i borgernes perspektiver. Det blev valgt at afprøve en metode, hvor det var forældrene selv, der besluttede hvad fokus på møderne skulle være. Dagsordenen for første møde var således et blankt stykke papir, som det var op til forældrene at udfylde.

    I alt har 6-11 forældre og 2 repræsentanter fra administrationen mødtes tre gange. Dagsordenen har hver gang været åben, og er på møderne blevet sat af forældrene. Fjerde og sidste møde afholdes i maj måned, hvor forældrene har valgt at invitere direktør Asger Villemoes Nielsen og chef for Børn, Skole og Kultur Rasmus Johnsen til dialog. Prøvehandlingen afsluttes formelt herefter, og vil munde ud i en række anbefalinger fra forældregruppen.

    Det er administrationens vurdering, at det har haft stor værdi at møde forældrene med udgangspunkt i den åbne metode. Det har givet indsigt og forståelse på en ny måde, og ledt til emner, idéer og forslag til løsninger på problemstillinger, som administrationen ikke selv havde tænkt.

    Desuden har det været værdifuldt at få konkret erfaring med den åbne metode og ’turde’ møde grupper af borgere uden en på forhånd defineret dagsorden. Metoden kræver organisatorisk mod, da der kan opstå situationer, spørgsmål eller dilemmaer, man som administration ikke er forberedt på, og derfor nødvendigvis ikke kan svare på, eller som udfordrer GDPR eller anden lovgivning. Men det er administrationens oplevelse, at metoden har været med til at få forældrene til at føle sig inddraget, lyttet til og som centrale medspillere i arbejdet med deres børn og unge.

    Administrationen forventer, at den åbne metode fremadrettet vil blive anvendt i flere sammenhænge til at inddrage borgernes perspektiver og til at få input til problemstillinger, som borgerne selv har de bedste løsninger på. 

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

    Bilag

  • 8
    Opsamling på dialogmøde den 19. februar 2020
    Sagsid.: 16/2372

    RESUMÉ:

    Den 19. februar 2020 blev der afholdt dialogmøde med 0-6 års området, hvor det blev drøftet, hvordan arbejdet med ”åbne dagtilbud” kan styrkes og videreudvikles. Administrationen har samlet op på drøftelserne.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at Børne-, Fritids- og Kulturudvalget tager sagen til efterretning.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING:

    Den 19. februar 2020 blev der afholdt dialogmøde med 0-6 års området under overskriften ”Inddragelse af lokalsamfundet i det pædagogiske arbejde på 0-6 års området”. På mødet deltog repræsentanter fra Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, bestyrelsesformænd, institutionsledere, lederrepræsentanter fra kulturområdet samt repræsentanter fra administrationen. Der var i alt 28 deltagere.

    Deltagerne blev gennem tre workshops præsenteret for eksempler på, hvordan dagtilbuddene i dag samarbejder med lokalsamfundet, herunder:

    • Samarbejde mellem daginstitutionerne, biblioteket og musikskolen i projektet ”De små synger”.
    • Samarbejde mellem børnehaven Sansehuset og Enggården.
    • Samarbejde mellem den integrerede institution Køjevænget og forældre i institutionen om naturfænomener og science.

    De tre workshops fungerede som inspiration til de videre gruppedrøftelser, hvor deltagerne drøftede, hvordan arbejdet med ”åbne dagtilbud” kan styrkes og videreudvikles.

    Deltagerne kom blandt andet med bud på, hvad det er vigtigt, børn bliver præsenteret for, for at få kendskab til Dragørs lokalsamfund. Her blev nævnt alt fra vandet, den lokale natur og sportshallen til genbrugspladsen, museet og den offentlige transport. En gruppe nævnte i den forbindelse, at det er væsentligt, at dagtilbuddene er med til at skabe chancelighed og understøtte, at alle børn bliver præsenteret for mangeartede oplevelser og forskellige lokale kulturtilbud. En gruppe udtrykte endvidere: ”Vi kan en masse – for lidt! Det behøver ikke at koste dyrt!” 

    Deltagerne kom endvidere med bud på, hvordan dagtilbuddene i endnu højere grad kan gøre brug af forældres viden og kompetencer for at styrke børns kendskab til lokalsamfundet. At forældrene i første omgang bliver opmærksomme på, at de har mulighed for at byde ind, blev fremhævet som en væsentlig faktor. Det blev foreslået, at skrive muligheden ind i en velkomstfolder eller lignende til nye forældre, og at lave en form for ’forældrebank’, hvorfra dagtilbuddene kan invitere forældre. En gruppe fremhævede i den forbindelse vigtigheden af, at forældre kan byde ind med mange forskellige perspektiver – ikke kun fra deres arbejde, men også fra fx fritidsinteresser og viden om madlavning.

    Gruppernes noter fra deres drøftelser er sammenskrevet og vedlagt som bilag.

    Med afsæt i gruppernes input og idéer, vil dagtilbudslederne drøfte, hvordan samarbejdet med lokalsamfundet kan videreudvikles, ligesom alle forældrebestyrelser opfordres til at sætte temaet på dagsordenen på et kommende bestyrelsesmøde. 

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

    Bilag

  • 9
    Status på svømmehallen 1. kvartal 2020
    Sagsid.: 19/1350

    RESUMÉ:

    Udvalget får en orientering om brug af svømmehallen for 1. kvartal af 2020, og skal på denne baggrund tage stilling til mulighed for ekstra åbent.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller,

    1. at udvalget tager orientering om statistik på brug af svømmehallen i den offentlige åbningstid til efterretning.
    1. at udvalget godkender ekstra åbning 6 dage mellem jul og nytår i 2020.
    1. at udvalget anmoder forvaltningen om inden for egen ramme at dække den forventede merudgift på kr. 50.000 vedr. de 6 ekstraordinære åbningsdage.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Ad 1+2+3

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    På møde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 15. januar 2020 fik udvalget en status på svømmehallens brug for den førsteperiode, og skulle i denne forbindelse tage stilling til det politiske ønske om holde ekstra åbent på udvalgte helligdage for Hollænderhallens områder.

    Det blev vedtaget at der holdes ekstraordinært åbent i 5 dage under påsken, samt godkendt at ekstraordinære udgifter forbundet hermed findes inden for rammen. Grundet situationen med corona har hele Hollæderhallens områder dog, herunder svømmehallen, været nødsaget til at være lukket i påsken 2020.

    Mulighed for ekstra åbent i helligdage

    Udvalget besluttede at udskyde stillingtagen til yderligere ekstra åbent omkring jul 2020, indtil der forelægger statistik for brug af svømmehallen i den offentlige åbningstid for 1. kvartal af 2020.


    Forvaltningen foreslår derfor sammen med ledelsen af Hollænderhallen, nu de 5 dage ekstra åbent ved påske ikke var mulig, at det fastholdes, at holde ekstra åbent 6 dage omkring julen 2020. Såfremt det vedtages, at holde ekstraordinært åbent omkring julen vil forvaltningen ligeledes afsøge mulighederne for at dække denne forventede ekstraudgift inden for rammen.

    De 6 ekstra åbningsdage mellem jul og nytår vurderes at koste ca. 50.000 kr. ekstra i personaleomkostninger. Hvor svømmehallen ikke vil være åben mindre end 4 timer ad gangen grundet overenskomster. Det kan hertil tilføjes, at det er uvist hvor mange ekstra billetter, der kan sælges de pågældende helligdage.

    Orientering om svømmehallens brug 1. kvartal 2020

    Der blev i januar, februar samt halvdelen af marts (indtil alle institutioner lukkede ned på grund af corona) solgt 6.521 endags- eller 10-klipbilletter i Dragør Svømmehal. Salget af enkeltbilletter og 10-klipbilletter udgjorde i perioden 82 pct. af det samlede salg på 286.425 kr. salg i svømmehallen.

    Betalende brugere af svømmehallen udgjorde i 1. kvartal af 2020 35,9 pct. af det samlede adgange til svømmehallen. Dragør Svømmeklub stod i perioden for ca. halvdelen af svømmehallens brugeradgang. De betalende brugere følger tiderne for offentligt åbent, og det er hovedsageligt tirsdag, torsdag samt i weekenden, at der er mange betalende brugere. I weekender lørdag og søndag, hvor der er åbent kl. 8 - 14 er der flest betalende brugere i forhold til antallet af åbne offentlige timer.

    Se vedhæftede bilag ’Statistik for brug af Dragør Svømmehal 1. kvartal 2020’.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Se sagsfremstilling.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

    Bilag

  • 10
    Orientering vedrørende kunst i svømmehallen
    Sagsid.: 18/4015

    RESUMÉ:

    Der har flere gange været talt om kunst i svømmehallen. I slutningen af 2019 ønskede BFKU, at Hollænderhallens Brugerråd (HH Brugerråd) drøftede kunst/anskaffelse af kunst i svømmehallen, fordi inputs fra de daglige brugere skulle starte den politiske drøftelse. Sagen om kunst i svømmehallen har nu været drøftet 1. gang i HH Brugerråd og som et led i den videre proces, gives udvalget en status.

    INDSTILLING:

    Administrationen indstiller, at udvalget på baggrund af sagens status og den øjeblikkelige situation afventer HH Brugerråds næste behandling af emnet i maj 2020 og får en afrapportering med en indstilling til videre proces fra administrationen herefter.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Godkendt.

    SAGSFREMSTILLING:

    Børne-, Fritids og Kulturudvalget har bedt HH Brugerråd tage stilling til spørgsmålet om kunst i svømmehallen, og dette forhold blev derfor drøftet på brugerrådets seneste møde.

    På møde i Hollænderhallens brugerråd den 5. marts 2020 blev det bl.a., på baggrund af en intern brugerundersøgelse, fremlagt at adspurgte brugere og interessenter anser svømmehallen som værende et æstetisk flot rum i sig selv, der ikke nødvendigvis kræver kunst.

    Det blev alligevel drøftet, at rummet kunne suppleres med mindre værker som fx ’Granitpigen’. Et konkret forslag fra en lokal kunstner blev videre drøftet. Da alle brugerrådets medlemmer dog ikke kendte forslaget forud for mødet, blev det besluttet at udskyde anbefalingen over for administrationen. Med det formål, at HH Brugerråd har bedre tid til at gennemgå forslaget, samt for at inddrage evt. yderligere kunstnere forslag. Næste møde i HH Brugerråd er den 12. maj 2020.

    Da tiden ikke er en afgørende faktor vedrørende kunst i svømmehallen, er det administrationens indstilling, at udvalget venter med at drøfte sagen yderligere, til den igen har været behandlet i HH Brugerråd.

    Mødereferatet fra HH Brugerråd er vedlagt som bilag og kan læses i sin fulde længde under punkt 7.

    LOVE/REGLER:

    Ingen bemærkninger.

    ØKONOMI/PERSONALEFORHOLD:

    Ingen bemærkninger.

    KOMMUNIKATION/HØRING:

    Ingen bemærkninger.

    RELATION TIL POLITIKKER:

    Ingen bemærkninger.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

    Bilag

  • 11
    Forslag fra C - Diskussion af forpagtningsaftalen i Hollænderhallen
    Sagsid.: 20/943

    INDSTILLING:

    Sagen fremsendes uden indstilling, som et medlemsforslag stillet i medfør af initiativretten.

    BESLUTNING: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 06-05-2020

    Et enigt udvalg bad forvaltningen om at udarbejde en sag om cafeen bl.a. ud fra en hensigt om at skabe et godt grundlag for fællesskab i Hollænderhallen.

    SAGSFREMSTILLING:

    Katrine Tholstrup (C) har i mail af 8. februar 2020 bedt om at få et forslag på dagsorden omhandlende en drøftelse i udvalget af den nuværende forpagtningskontrakt for Hollænderhallens cafeteria, kommunens muligheder og ikke mindst behov.

    Liste C vil gerne på et senere møde have Hollænderhallens brugerråd inviteret til en dialog, hvor udvalget efterfølgende overvejer initiativer og ikke mindst grænseflader og hensyn til brugerrådet og øvrige udvalg, der måtte have kompetence i relation til kontrakten.

    BESLUTNINGSPROCES:

    Børne-, Fritids og Kulturudvalget den 6. maj 2020.

  • 12
    Eventuelt
    Sagsid.:

    BFKU den 6. maj 2020

    Annette Nyvang (T) orienterede om Museum Amagers sæsonåbning.

    Morten Dreyer (O) og Martin Wood Petersen (C) blev takket for deres virke i udvalget.