Dragør Kommunes Initiativpris
Prisen gives til en initiativrig borger, virksomhed, institution eller forening i Dragør Kommune, der har ydet en særligt bemærkelsesværdig indsats for at fastholde og styrke fællesskabet i Dragør Kommune til gavn for kommunens borgere.
Overrækkelse
Initiativprisen er på 25.000 kr. og uddeles én gang årligt. Prisen overrækkes af borgmesteren sammen med en repræsentant for den aktuelle sponsor af prisen.
Prismodtageren
Prismodtageren skal være en borger, virksomhed, institution eller forening, som er hjemmehørende i Dragør Kommune.
Bedømmelsesudvalget for Dragør Kommunes Initiativpris
Bedømmelsesudvalget udpeges for 3 år ad gangen og består af følgende:
- Borgmester (formand for bedømmelsesudvalget)
- Kulturchefen (sekretær for bedømmelsesudvalget)
- Formanden for folkeoplysningsudvalget
- Repræsentant for den til enhver tid sponserende virksomhed
Indstillingsberettigede
På baggrund af kommunens forudgående annoncering indhenter bedømmelsesudvalget forslaget til årets prismodtager. Enhver borger, gruppe, forening, institution eller organisation, som er hjemmehørende i kommunen, kan fremsende én motiveret indstilling senest en fastlagt dato hvert år til Dragør Kommune. Bedømmelsesudvalget behøver ikke nødvendigvis at følge de indsendte forslag.
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 21. juni 2012
Børn, Skole- og Kulturafdelingen
Telefon: 32 89 01 00 (omstillingen, spørg efter Børn, Skole- og Kulturafdelingen)
Du kan også sende en mail til Børn, Skole- og Kulturafdelingen
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din NemID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit cpr.nr.