Skip navigationen

Grundforløb

Et grundforløb er den indledende del af erhvervsuddannelsernes hovedområde: "Omsorg, Sundhed og Pædagogik"

Hvilket Grundforløb skal jeg på?

Grundforløb 1

Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra folkeskolen, eller tog afgangsprøve for mindre end 2 år siden.

På Grundforløb 1 bliver ud introduceret til erhvervsuddannelserne. Du kan vælge mellem fire fagretninger, så du får særligt fokus på det, du er interesseret i. Alle fire fagretninger har fokus på én eller flere af de uddannelser, du kan tage på Sosu H: SOSU-hjælper, SOSU-assistent, Pædagogisk assistent og EUX - velfærd.

På Grundforløb 1 bliver du introduceret til at gå på en erhvervsuddannelse, og du bliver også sporet ind på, hvilken uddannelse du vil begynde på efterfølgende på Grundforløb 2.

Fakta:

Varighed: 5 måneder
Adgangskrav: Du skal have et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolen.

Læs mere om Grundforløb 1 og ansøgningsfrister her.

Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for dig, der har afsluttet Grundforløb 1 eller har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et år siden.

På Grundforløb 2 arbejder du målrettet med fag specifikt rettet mod det hovedforløb (SOSU-hjælper, SOSU-assistent, pædagogisk assistent eller EUX - velfærd) du skal på, når du har afsluttet Grundforløb 2. 

Fakta:

Varighed: 5 måneder
Adgangskrav: Du skal have et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolen.  

Læs mere om Grundforløb 2 og ansøgningsfrister her.

EUX Velfærd

Med EUX Velfærd får du både en erhvervsuddannelse og en toårig studentereksamen, der giver dig adgang til videregående uddannelser. Måske vil du ud og bruge din erhvervsuddannelse med det samme - tjene penge, få erfaring og læse videre senere. Med EUX Velfærd er valget dit.

Fakta:

Varighed:

EUX Velfærd + SOSU-assistent varer 4 år og 7 måneder.
EUX Velfærd + Pædagogisk assistent varer 4 år. 

Begge inklusive Grundforløb 1 og 2. 

Læs mere om EUX Velfærd her.